Vi har brug for fællesskab...!
Fællesskab, sammenhold, trivsel - vi har brug for at være med i flokken...!
Vi har brug for solidaritet og sådan en "en for alle og alle for én" fællesskabsfølelse.
Jeg sidder på bænken til den årlige idrætsdag. Næste aktivitet er løbetræning.
100 meter løb. 400 meter løb. Staffet. Træningsstøj.
Der skal laves længdespring. Kastes bold.
Adidas. Nike. Asics. Det hele er der. Også alt det, jeg ikke kender navnene på.
Der er fyldt med løbesko i alverdens forskellige farver.
Kampråb. Kampgejst.
Børnene og de unge mennesker omkring mig summer og oser og hygger sig.
For dem drejer det sig ikke så meget om det her med at der skal laves en masse sport.
For dem drejer det sig meget mere om fællesskabet
Følelsen.
Ånden.
Nogen finder sammen. Griner og pjatter. De har det godt.
Andre går lidt alene eller gemmer sig måske en smule i mængden. De savner fællesskabet. De føler sig lidt alene.
Føler måske ikke rigtigt at de høre til nogen steder.
De savner sammenhold.
Spejling.
En gruppe at være sammen med.
Måske bare i virkeligheden en ven.
Og sådan er det med os mennesker. Vi har brug for fællesskab. Følelsen af at høre til.
Uden fællesskabet er vi ingenting. Det er fuldstændigt ligemeget om vi snakker politik, interesser, sport, videnskab, spiritualitet eller andet.
Vi har brug for nogen at høre sammen med.
Uden forbundethed er det som om vi forsvinder. Bliver kede af det. Usynlige. Forvirrede. Ensomme.
Det er bare sådan, det er.
Vi har brug for fællesskab.
Nogen påstår, at vi lever længere, når vi indgår i fællesskab.
Det er den sociale integration, der kommer allerførst næstefter de basale behov for at kunne overleve.
Den er den sociale integration med andre, der giver os følelsen af at være til.
Det er jo her vi spejler os, udvikler os, oplever os selv. Når ikke vi oplever os selv, så lever vi nærmest ikke.
Mister vores eksistens.
Mister vores selvbillede.
Mister vores identitet.
Særligt i denne skøre tid viser det sig tydeligt rundt omkring i de små hjem.
Vi savner fællesskab.
Vores unge mennesker er kede af det. Uden energi.
Som er de blevet frarøvet deres forventningsfulde glæde til at komme ud at definere og fejre og udfordre livet sammen.
Som om de er ramt af en ked-af-det-hed, ensomhed og forvirring.
De har brug for at puste liv i fællesskabet igen.
Forbindes i empati, lighed og forskellighed.
Spejle sig.
Vi har allesammen brug for det.
At mærke, sanse, føle og opleve samhørighed.
Det er næring af den fineste slags - det er først her livet sådan rigtigt begynder at give mening.
Vi har brug for at føle os følt. Føle os set. Give og modtage.
Det ene eksistere ikke uden det andet.
Det kommer til at være ligegyldigt, når ikke der er nogen, der er vidner til vores liv.
Så kom ud af busken med dig.... ud at vise at du er her - så du kan finde dit fællesskab!